Date Archives December 2016

Tyrans releaseparty

Tyran, et nyt hårdtslående metalband, lancerede deres EP på Analog Bar i Huset. En EP fyldt med rå kraft der kom til sin ret i Analog Bars enkle rammer. Jeg ser allerede frem til næste koncert. GZHU, et spændende genreoverskridende band, varmede publikum op så de var i den helt rigtige stemning.

En lidt anden boldgade en de sidste par koncertfotograferinger 🙂

Før du får set dig om…

De vokser så hurtigt, de kære små – alene de første måneder sker der store ændringer i udseende og væremåde. Ændringer, der kan være sjove at have dokumenteret for barnets og familiens skyld.

Hvis du også ønsker at forevige din guldklump, mens han/hun er helt lille, kan du bestille tid til nyfødt-fotografering. Det foregår på børnenes præmisser, og vi drøfter selvfølgelig ønsker og muligheder på forhånd – under hensyntagen til barnets/babyens alder.

Ønsker du at fange de helt fine babytræk, anbefaler jeg at fotosessionen finder sted indenfor den første måned. Tag fat i mig hvis du ønsker at dokumentere barnets udvikling over længere tid (fx månedsbilleder det første år),så laver jeg et særligt tilbud til dig.